Skadet Tiger Woods må opgive titelforsvar
Golfspilleren Tiger Woods kommer ikke til at forsvare sin titel ved turneringen AT&T National i USA i næste uge.
Verdensranglistens nummer et døjer med en mindre skade i albuen.
- Jeg er blevet rådet til at tage et par uger fri, hvile og gennemgå behandling, siger Tiger Woods ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den 37-årige amerikaner melder sig dog klar til den næste major-turnering, British Open, som spilles i næste måned.
- Jeg er klar til British Open, og jeg ser frem til at spille på Muirfield-banen, siger Tiger Woods.
Det ærgrer dog verdensetteren, at han må melde afbud til AT&T National. Ikke mindst fordi det er Tiger Woods' egen turnering, der samler penge ind til hans velgørende organisation, Tiger Woods Foundation.
- Det er særligt svært ikke at forsvare titlen i min egen turnering. Men det bliver en stor turnering, og jeg ser frem til at være der og yde støtte, siger Tiger Woods.
Han har vundet 14 majorturneringer i karrieren, men den seneste sejr ligger tilbage i 2008.
Siden satte en skandale om blandt andet utroskab Tiger Woods tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned