Skadet Tiger Woods trækker sig fra to turneringer
Tiger Woods blev skadet ved Dubai Desert Classic, og han skal nu holde pause. Foto: AP/Kamran Jebreili
AP/Kamran Jebreili
Efter skaden i Dubai kommer golfikonet ikke med i to turneringer i USA i de kommende uger.
Problemerne fortsætter for Tiger Woods.
Den tidligere enerådende verdensetter i golf blev for nylig skadet ved turneringen Dubai Desert Classic, og amerikaneren må nu melde afbud til to turneringer.
På grund af problemer med ryggen stiller Tiger Woods ikke til start ved hverken Genesis Open eller Honda Classic i USA i de kommende uger.
- Mine læger har rådet mig til ikke at spille i de næste to uger. Jeg skal fortsætte behandlingen og lade min ryg få ro.
- Det er ikke, hvad jeg håbede eller forventede, siger Tiger Woods ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den 41-årige stjernespiller har været plaget af skader de seneste år, og på verdensranglisten rangerer han derfor helt nede som nummer 674.
Tiger Woods har vundet 14 major-turneringer i karrieren, den seneste i 2008.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde