Skadet: Tysk forsvarsspiller er færdig ved VM
Det tyske fodboldlandshold mangler en spiller i resten af VM-slutrunden i Brasilien.
Forsvarsspilleren Shkodran Mustafi måtte i mandagens 2-1-sejr over Algeriet i 1/8-finalen lade sig udskifte med en lårskade, og ifølge landstræner Joachim Löw er spilleren fra italienske Sampdoria færdig ved VM.
- Han står nok ikke til rådighed for os i resten af slutrunden, lyder det fra Löw.
Ifølge de første prognoser skal 22-årige Shkodran Mustafi holde en pause på to-tre uger. Den alsidige forsvarsspiller var med fra start som højre back mod Algeriet, men blev efter 70 minutter skadet og erstattet af Real Madrids Sami Khedira.
Shkodran Mustafi var en af de store overraskelser i den tyske VM-trup. Han er stort set ukendt i den tyske befolkning og har for eksempel aldrig spiller seniorfodbold i en tysk klub.
Som ungdomsspiller var han blandt andet i Hamburger SV, men som seniorspiller har han været på kontrakt i engelske Everton og siden 2012 i Sampdoria.
Ved det igangværende VM har han spillet tre af fire kampe - to som indskifter og altså mandagens 1/8-finalekamp fra start.
Den tyske sejr over Algeriet blev sikret efter forlænget spilletid. I fredagens kvartfinale tørner Tyskland sammen med Frankrig. Den kamp begynder klokken 18 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie