Skadet United-stjerneduo misser Liverpool-brag
Hverken Paul Pogba eller David De Gea kommer i aktion søndag mod Liverpool. (Arkivfoto) Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix
Geoff Caddick/Ritzau Scanpix
David De Gea og Paul Pogba er ikke med, når Manchester United søndag møder Liverpool i Premier League.
Manchester United må undvære to af sine bedste spillere, når holdet søndag møder Liverpool i et af fodboldverdenens største rivalopgør.
Målmandsstjernen David De Gea og midtbaneprofilen Paul Pogba er således blevet erklæret ukampdygtige på grund af skader.
Det siger manager Ole Gunnar Solskjær på klubbens hjemmeside.
De Gea måtte udgå med en muskelskade i Spaniens kamp tirsdag mod Sverige i EM-kvalifikationen.
Paul Pogba bliver holdt ude af den ankelskade, franskmanden har døjet med i et stykke tid.
- Paul havde en skade og kom så tilbage og arbejdede virkelig hårdt. Han kom tilbage og spillede et par kampe, måske spillede han med smerter.
- Han blev skannet efter Arsenal-kampen (30. september, red.) og havde måske brug for et par ugers pause, så det tager forhåbentlig ikke så lang tid, men han bliver ikke klar til denne kamp, siger Solskjær.
Kampen mellem Manchester United og Liverpool bliver fløjtet i gang søndag klokken 17.30.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker