Skadet Vittinghus behøver mirakel for at fortsætte ved DM
Hans-Kristian Vittinghus regner ikke med at kunne stille til start i DM-semifinale. Foto: Polfoto/Zhou Zhou
/ritzau/Zhou Zhou
Hans-Kristian Vittinghus blev skadet, da han vandt DM-kvartfinale og forventer ikke at kunne spille videre.
Badmintonspilleren Hans Kristian Vittinghus er formentlig færdig ved DM, selv om han tidligere fredag vandt sin kvartfinale i turneringen.
Vittinghus pådrog sig en lårskade undervejs i kampen mod Rasmus Messerschmidt, men spillede videre og vandt kampen 21-18, 21-19.
Nu står han til at møde verdensranglistens nummer to, Jan Ø. Jørgensen, men Vittinghus regner ikke med at kunne stille op, fortæller han til TV2 Sport.
- Jeg har det forfærdeligt. Der skal ske et mirakel, hvis jeg skal spille i morgen (lørdag, red.). Jeg havde problemer med mit lår i slutningen af andet sæt. Det er jeg rimelig træt af lige nu, siger han.
Tidligere fredag måtte også Viktor Axelsen - verdens nummer tre - trække sig fra turneringen.
Det skete forud for kvartfinalen som følge af en ledbåndsskade, som han pådrog sig i torsdagens sejr over Rasmus Gemke.
Mens de tre bedste herresingle stillede til start i turneringen, har flere andre rækker været præget af afbud fra store navne.
Carsten Mogensen og Mathias Boe er ikke med i herredouble, mens Christinna Pedersen misser damedouble med Kamilla Rytter Juhl og mixeddouble med Joachim Fischer Pedersen.
Doublerne meldte afbud, inden turneringen gik i gang.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker