Skærpede krav får badmintonforbund til at udsætte DM
Line Christophersen er regerende dansk mester i damesingle efter sin finalesejr over Julie Dawall Jakobsen sidste år. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
DM i badminton for individuelle bliver flyttet fra februar til maj i håb om mere optimale forhold.
Der bliver alligevel ikke noget DM i badminton i Esbjerg i februar, som det ellers var planen.
Som følge af myndighedernes skærpede restriktioner i smittebekæmpelsen har Badminton Danmark valgt at udsætte turneringen i tre måneder.
Der er tale om det danske mesterskab for individuelle. Oprindelig var turneringen planlagt til 10.-13. februar.
I stedet forventer forbundet nu at afvikle DM 18.-21. maj - fortsat med Esbjerg som vært.
- På grund af de mange restriktioner, der lige nu udfordrer vores ønsker for spillere, sponsorer, kommune, publikum, arrangørklub og så videre, har vi valgt at udskyde arrangementet og håbe på bedre vilkår til foråret, siger Badminton Danmarks Konkurrence- og Eventchef, Brian Bach Moesgaard, i en pressemeddelelse.
Han henviser samtidig til, at Danmarks Idrætsforbund tirsdag anbefalede at aflyse større nationale idrætsarrangementer i den nærmeste fremtid.
Sidste års DM blev spillet i februar, før coronavirusset var konstateret i Danmark.
Ved den lejlighed vandt Viktor Axelsen sin anden DM-titel i herresingle, mens damernes singlerække blev vundet af Line Christophersen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker