Skakgeniet Magnus Carlsen møder dansk mester i København
Den norske skakverdensmester Magnus Carlsen kommer 22. maj til København og møder den kommende danmarksmester samt 25 udvalgte personer i simultanskak i Cirkusbygningen. Foto: Anton Vaganov/Reuters
Anton Vaganov/Reuters
Til maj møder den norske skakverdensmester 25 udvalgte spillere i simultanskak og danmarksmesteren.
Den norske verdensstjerne Magnus Carlsen kommer til maj forbi København for at vise danskerne, hvordan man spiller skak.
Den 28-årige nordmand står over for 25 udvalgte personer i simultanskak og skal desuden dyste mod den danske mester.
Først i påsken afholdes danmarksmesterskaberne i Svendborg, og vinderen får som ekstra belønning en invitation til Cirkusbygningen 22. maj, hvor arrangementet afholdes.
Magnus Carlsen har længe været et fænomen, og allerede som 13-årig spilledes han remis mod den russiske skaklegende Garry Kasparov.
For seks år siden blev han for første gang verdensmester, da han som udfordrer stødte indiske Viswanathan Anand af tronen. Tre gange siden har han forsvaret VM-titlen.
Carlsen er desuden dobbelt verdensmester i hurtigskak og fire gange i lynskak.
I forbindelse med arrangementet vil nordmanden blive interviewet af hjerneforskeren Peter Lund Madsen.
Inden interviewet og dysten mod den kommende danmarksmester vil Magnus Carlsen spille simultanskak med 25 udvalgte personer.
To af disse spillere vil blive fundet ved en kvalifikationsturnering i den tidligere Absalon-kirke i København 12. maj.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet