Skandalekamp koster Feyenoord disciplinærsag hos Uefa
Her forlader Romaspillerne med Francesco Totti i spidsen banen i Rotterdam under skandalekampen. Foto: Ermindo Armino/AP/POLFOTOErmindo Armino/AP/POLFOTO
Europa League-kampen mellem Feyenoord og Roma blev afbrudt i 20 minutter, da fans kastede ting på banen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Da den italienske fodboldklub AS Roma torsdag i sidste uge spillede sig videre til 1/8-finalen i Europa League med en 2-1-udesejr over hollandske Feyenoord, gik det ikke stille for sig.
Kampen måtte i anden halvleg afbrydes i 20 minutter, mens spillerne blev sendt ned i omklædningsrummet, fordi dele af hjemmeholdets fans gik amok og bombarderede banen med diverse objekter - blandt andet røgbomber.
Desuden blev der i første halvleg kastet en oppustelig banan efter Romas mørkhudede spiller Gervinho.
Helt som ventet har det europæiske fodboldforbund (Uefa) mandag åbnet en disciplinærsag mod Feyenoord.
Den hollandske storklub kan se frem til en racismesag, og desuden vil Uefa kigge på alle de ting, som blev kastet ind på banen.
Annonce
Efter 55 minutters spil af returkampen ved en 1-0-føring til Roma måtte kampen afbrydes.
Det skete kort efter udvisningen af hjemmeholdets Mitchell te Vrede. Det fik dele af Feyenoords fanskare til at kaste objekter på banen.
Da Romas Adem Ljajic kort før pausen bragte udeholdet foran 1-0 og efterfølgende løb ud mod den del af publikum, som havde kastet den oppustelige banan efter Gervinho, gik Feyenoord-fansene amok og kastede en række genstande efter Romas spillere.
Den handling betyder, at også Ljajic kan se frem til en disciplinærsag, fordi Uefa vurderer, at han "unødvendigt provokerede" tilskuerne.
I det hele taget har de to kampe mellem klubberne været præget af kontroverser. I Rom smadrede de medrejsende hollandske fans det nyrenoverede Fontana della Barcaccia i den italienske hovedstad.
Roma gik videre med samlet 3-2. Der er høring i sagen 19. marts.
Her forlader Romaspillerne med Francesco Totti i spidsen banen i Rotterdam under skandalekampen. Foto: Ermindo Armino/AP/POLFOTOErmindo Armino/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned