Skandalerne har det med at klæbe til den iltre østriger Gunnar Prokop. Som præsident og træner for Hypo Niederösterreich har Prokop præget europæisk kvindehåndbold i to årtier på godt og ondt, og torsdag aften gjorde han sig igen bemærket.
Ved stillingen 27-27 i Champions League-opgøret mod Metz lykkedes det de franske gæster at erobre bolden og starte et kontraangreb. Men Metz-spilleren nåede aldrig helt ned i den anden ende af banen, for Prokop sprang ind på banen og bremsede hende med en tackling. Og selv om Prokop blev udvist for sin handling, så lykkedes missionen. Med fire sekunder tilbage fik Metz ikke udnyttet det efterfølgende frikast, og det blev ved uafgjort.
Hypo-bossen forsvarer sit overfald over for den østrigske tv-station ORF.
- Før jeg taber kampen, er jeg nødt til at risikere det røde kort. Taktisk var det det eneste rigtige at gøre, og der var jo ingen fare for, at nogen kom til skade, siger 69-årige Prokop.
Hypo Niederösterreich er i pulje med Aalborg DH. Og nordjydernes direktør Jan Hansen mener, at Prokop skal straffes hårdt.
- Det er snart på tide, man kigger på Prokop og giver ham en lang karantæne. Han har snart sparet sammen til livstid, siger Jan Hansen til nordjyske.dk.
Gunnar Prokop var senest i søgelyset i forbindelse med netop Aalborg DH's Champions League-kamp mod Aalborg i weekenden. Her kom det frem, at østrigeren havde inviteret kampens to dommere på et betalt ophold i Wien ugen forinden.
Det europæiske håndboldforbund EHF skal nu tage stilling til, hvilke konsekvenser det usportslige optrin skal have for Prokop.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned