Skanderborg Aarhus lægger pres på tophold med sejr
Morten Balling scorede syv af målene i Skanderborg Aarhus' sejr torsdag aften. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med en sejr i Vestjylland kom Skanderborg Aarhus tæt på topholdene GOG og Aalborg.
En sejr ville torsdag aften sende Skanderborg Aarhus Håndbold helt tæt på topholdene GOG og Aalborg, og selv om det holdt hårdt, endte fusionsklubben med en sejr.
I en spændende afslutning vandt Skanderborg Aarhus 31-28 ude over Ribe-Esbjerg og har nu 14 point.
Det er samme antal som Aalborg, mens GOG fører herrernes håndboldliga med 16 point.
Ribe-Esbjerg har længere op til det sjove selskab med seks point, og holdet kæmper i øjeblikket for at blive en del af top-8, der giver adgang til medaljeslutspillet.
Skanderborg Aarhus tog teten fra start og bragte sig foran med 8-3 efter et lille kvarter.
Pauseføringen lød på fire mål, og det så egentlig ikke ud til, at gæsternes sejr skulle komme i fare, før værterne pludselig bed fra sig.
Forspringet blev minimeret til et enkelt mål, og med mindre end fire minutter igen, øjnede vestjyderne mindst et point.
Men Skanderborg Aarhus satte proppen i og tog to point med hjem. Ikke mindst på grund af Thomas Arnoldsen og Morten Balling, der begge bidrog med syv scoringer.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker