Skarp Nielsen sikrer NY Islanders sejr med hattrick
Den danske ishockeyspiller sikrede med sit første NHL-hattrick New York Islanders sejren ude mod Dallas Stars.
Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen blev lørdag aften amerikansk tid den helt store helt for New York Islanders, da han med hele tre mål i tredje periode førte sit hold til en sejr på udebane over Dallas Stars.
New York Islanders vandt kampen med 7-5 foran 15.208 tilskuere.
Frans Nielsen, der kun har scoret ét mål i New York Islanders første syv kampe, scorede både til 5-4 og 6-4, og han fuldendte sit hattrick ved at skyde pucken i et tomt mål til 7-5 med en tiendedel af et sekund tilbage af kampen.
- Jeg kunne ikke fejre hattricket lige med det samme, da jeg ikke var sikker på, om målet talte. Men det er en ret fed følelse, siger Nielsen til nhl.com, der efter kampen udnævnte ham til kampens bedste spiller.
Det er første gang i Nielsens otte sæsoner i New York-klubben, at han laver hattrick.
Med sejren fører New York Islanders nu Pacific Division. Efter otte kampe er det blevet til seks sejre. Det er den bedste start for klubben siden 2001-02-sæsonen.
- Vi ved, at vi er et godt hold, og vi arbejder hårdt. Vi havde et mål om at komme godt fra start i sæson, og det har vi opfyldt, siger Frans Nielsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned