Skattemyndigheder ransager engelske fodboldklubber
Skattemyndigheder har foretaget razziaer og arresteret flere personer i fodboldmiljøet i England.
Skattemyndigheder og politi har onsdag ransaget flere engelske og franske fodboldklubber og har anholdt flere personer i fodboldmiljøet.
Sky Sports skriver, at Premier League-klubben West Ham og Newcastle er blevet ransaget, samt at Newcastle-direktør Lee Charnley er blevet arresteret.
Newcastle kunne mandag fejre en sejr, der betyder, at klubben i næste sæson rykker op i Premier League.
180 tjenestefolk fra skat- og toldmyndighederne (HMRC) har deltaget i operationen, som er rettet mod adresser i både Frankrig og England.
De anholdte personer er mistænkt for skattesvindel, oplyser skattemyndighederne i en pressemeddelelse.
- HMRC har arresteret flere mænd, som arbejder inden for den professionelle fodboldindustri, og de er mistænkt for skattesvindel, lyder det blandt andet.
Regnskaber, computere og mobiltelefoner er blevet beslaglagt i aktionen.
- Denne efterforskning sender et klart signal om, at uanset hvem du er, kan du forvente konsekvenser, hvis du begår skattesvindel.
- Da efterforskningen stadig er i gang, kan HMRC ikke komme med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver myndighederne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned