Skatterod koster Serie A-bundproppen Parma et point
Parma glemte at indbetale skat af spillernes lønninger sidste år, og det bliver klubben nu straffet for.
Parma har det svært nok i forvejen i den italienske Serie A, hvor holdet kun har hentet seks point i 14 kampe og ligger sidst i tabellen.
Men nu har det italienske fodboldforbund trukket et point fra klubben på grund af økonomisk rod.
Årsagen er, at Parma glemte at indbetale skatten af spillernes november- og decemberløn sidste år. Det drejer sig ifølge nyhedsbureauet dpa om et beløb på 300.000 euro (godt 2,2 millioner kroner).
Forseelsen har allerede kostet klubben deltagelse i Europa League i denne sæson, og nu er præsident Tommaso Ghirardi og direktør Pietro Leonardi desuden hver blevet idømt en bøde på 5000 euro.
Straffen betyder, at Parma nu har otte point op til nedrykningsstregen.
Præsidenten skulle i øvrigt være i gang med at sælge klubben til en investorgruppe bestående af cyprioter og russere. Allerede i denne uge kan handlen falde på plads.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde