Skattestyrelsen sætter ind mod sorte penge i fodbold
Skattestyrelsen vil i den kommende tid besøge danske 2. divisionsklubber for at informere om sorte penge. Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anonyme spillerberetninger om sorte penge betyder, at Skattestyrelsen tager ud i danske 2. divisionsklubber.
Skattestyrelsen vil sammen med Divisionsforeningen i den kommende tid sætte ind mod sorte penge i dansk fodbold.
Det vil ske på en række informationsmøder for klubberne i 2. division, efter at TV2 Sport i februar fortalte om skattesnyd i flere klubber fra 2. division og de øverste serieniveauer.
- Fodboldspillere skal selvfølgelig ligesom alle andre danskere betale skat, hvis de får løn for at spille fodbold.
- Så vi spidser selvfølgelig ører, når vi hører, at der er sportsklubber, som aflønner deres spillere og trænere, uden at der bliver betalt skat, siger underdirektør Kim Tolstrup til Skattestyrelsens hjemmeside.
Han understreger dog, at flere fodboldklubber drives af frivillige, og at det derfor kan være svært at finde ud af skattereglerne.
TV2 Sport foretog tidligere på året en rundspørge blandt 80 tilfældigt valgte spillere i dansk fodbold, hvor halvdelen fortalte, at de havde kendskab til aflønning med sorte penge.
Ifølge TV2 Sport fortalte spillerne anonymt om sorte penge på mellem 2000 til 15.000 kroner om måneden.
Direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, fortæller, at skattesnyderiet forvrider konkurrencen.
- Derfor hilser jeg selvfølgelig Skattestyrelsen velkommen på vores møder med klubberne. Vi har kun en interesse i at oplyse om skattereglerne, så klubber og spillere konkurrerer på lige vilkår.
- Der er nul tolerance for omgåelse af skattereglerne og sorte penge samt strenge sanktioner, siger Claus Thomsen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde