Skidronning et skridt nærmere at konkurrere mod mændene
Skidronningen Lindsey Vonn er en af de mest feterede amerikanske sportsstjerner, og nu vil hun endnu en gang forsøge at komme til at dyste mod mændene i alpint skiløb. Foto: /ritzau/AP/Brennan Linsley/arkiv
/ritzau/AP/Brennan Linsley/arkiv
Lindsey Vonn er den mest vindende kvindelige alpine skiløber med 77 World Cup-sejre.
Den amerikanske superstjerne indenfor alpint skiløb Lindsey Vonn har en drøm om at prøve sig af mod mændene i sporten, og den drøm kan måske blive en realitet.
Vonn har ansøgt Det Internationale Skiforbund (FIS) om at dyste mod mændene i et enkelt løb i 2018-2019 sæsonen.
Onsdag meddeler FIS, at afgørelsen vil falde i 2018.
Forbundet vil diskutere det løbende, og så vil Vonn få svar, når FIS mødes i Grækenland i midten af maj i 2018.
Hos skiforbundet i USA ser man udmeldingen som et positivt tegn, og man håber, man kan arbejde sammen med FIS om at få den tidligere olympiske mester til at dyste mod mændene i den alpine sport.
- Der er opbakning til forslaget, men vi mangler stadig at få afklaret mange punkter med FIS, siger Patrick Riml, der er direktør for det amerikanske alpine landshold, ifølge Reuters.
- Vi er optimistiske omkring de forestående diskussioner med FIS, og det er positivt, at vi nu har et officielt forslag på bordet, som vi kan gennemgå med FIS.
Vonn forsøgte tilbage i 2012 at få lov til at dyste mod mændene i styrtløb, men hun blev dengang afvist af FIS, da det gik imod forbundets regler om at blande kønnene i konkurrencer.
32-årige Lindsey Vonn har vundet 77 alpine World Cup-løb, og hun nærmer sig mændenes rekord, som hedder 86 World Cup-sejre og holdes af svenske Ingemar Stenmark.
Amerikaneren har vundet kvindernes samlede World Cup i styrtløb otte gange. Seneste sejr var i 2016.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker