Skidronning trygler legende om at overvære sit afskedsløb
Lindsey Vonn, der har et blåt øje efter et styrt tidligere på ugen, stopper karrieren på søndag. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Lindsey Vonn har lokket svenske Ingemar Stenmark ud til amerikanerens afskedsløb på søndag ved VM i Sverige.
Den amerikanske skidronning Lindsey Vonn afslutter søndag karrieren på topplan i styrtløbskonkurrencen ved VM i svenske Åre.
Forud for afskedsløbet har den 34-årige amerikaner tryglet den svenske legende Ingemar Stenmark om at komme forbi og overvære hendes sidste tur på pisterne.
- Jeg har skrevet til ham, og han havde ikke planer om at være her, så jeg sagde; please, please, please - så nu kommer han. Så jeg er meget glad, siger Lindsey Vonn.
Amerikaneren har i løbet af karrieren vundet 82 World Cup-løb og overgås kun af Ingemar Stenmark.
Den 62-årige svensker, der var et stort navn i 1970'erne og 1980'erne, har vundet 86 World Cup-løb.
Lindsey Vonn har samtidig besluttet, at hun vil iklæde sig blå og gule farver på skidragten til ære for Stenmark.
- Selvfølgelig fordi vi er i Sverige, men også på grund af Stenmark, og alt det han har betydet for sporten.
- Hans rekord er noget, der har motiveret mig gennem lang tid, så jeg viser ham bare respekt - også til dette land, siger Lindsey Vonn.
Amerikaneren deltager fredag i den kombinerede konkurrence ved VM i Åre.
Tidligere på ugen udgik hun af Super G-konkurrencen efter et styrt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde