Skidronning vinder weekendens anden World Cup-sejr
Lindsey Vonn er så klar til vinter-OL i Sydkorea, som hun kan blive, efter hun har vundet de fem seneste World Cup-løb, hun har deltaget i. Foto: Scanpix/Stephan Jansen
Scanpix/Stephan Jansen
Lindsey Vonn står nu noteret for 81 alpine World Cup-sejre. Rekorden tilhører Ingemar Stenmark og lyder på 86.
Amerikaneren Lindsey Vonn har fået noget, der ligner den perfekte optakt til næste uges vinter-OL, da hun søndag vandt World Cup-løbet i Garmisch-Partenkirchen i Tyskland.
Hun vandt også lørdagens løb i den alpine World Cup, og dermed står den 33-årige amerikaner nu noteret for 81 World Cup-sejre.
Med sejren kom hun nærmere Ingemar Stenmarks rekord på 86 World Cup-sejre.
Det er Vonns tredje World Cup-sejr i træk, og hovedpersonen selv føler sig godt tilpas på pisterne for tiden, fortæller hun.
- To sejre her er så godt, som det kan blive. Det her var den forberedelse til OL i Korea, som jeg havde drømt om, og jeg føler mig tilpas både fysisk og psykisk, siger Vonn ifølge nyhedsbureauet AFP.
Vonn blev noteret for tiden 1 minut og 37,92 sekunder, og det var 11 hundrededele af et sekund hurtigere end italienske Sofia Goggia, der samlet fører World Cuppen.
Vinter-OL i Pyeongchang blæses i gang torsdag, hvor amerikaneren vil gå efter guldet, efter hun måtte udeblive fra OL i Sotji for fire år siden med en skade.
Hun har tidligere vundet to olympiske bronzemedaljer, og det var i Vancouver i 2010 i disciplinerne styrtløb og Super-G.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde