Danmark fik en skuffende indledning på EM i atletik, da ingen af de fire danske deltagere, der var i aktion på førstedagen, formåede at komme videre fra de indledende runder.
100-meter-løberen Jesper Simonsen, højdespringeren Janick Klausen og hækkeløberen Sara Slott Petersen er allerede færdige ved stævnet i Barcelona. Samtidig er Nicklas Hyde færdig i 400-meter-løb.
Jesper Simonsens tid på 10,62 sekunder i indledende 100-meter-løb var fire hundreddele af et sekund fra at kvalificere ham til onsdagens semifinaler.
Heller ikke Janick Klausen havde den store succes i højdespring, da han fik noteret en højde på 2,15 meter. Klausen fejlede bagefter tre forsøg på 2,23 meter. De 2,15 meter var et godt stykke fra at sikre ham deltagelse i torsdagens finale.
Tidligere på tirsdagen måtte Nicklas Hyde forlade konkurrencen i 400-meter-løb efter en tid på 48,65 sekunder. Hyde er dog ikke helt færdig ved EM, da han lørdag udgør en fjerdedel af det danske hold i 4x400-meter-løb.
Det måske største danske atletikhåb, Sara Slott Petersen, slog heller ikke til med en tid på 57,28 sekunder i 400-meter-hæk. Tiden var et godt stykke fra hendes personlige rekord.
I alt 15 danskere deltager ved EM-stævnet, der slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned