Skidt Elitserie-premiere for danskerne
Set med danske øjne fik den svenske Elitserie i ishockey ikke nogen specielt god start. Ingen af danskerholdene fik nemlig point med fra torsdagens åbningsrunde hinsidan.
Værst gik det for Morten Madsens Modo, der allerede efter første periode var bagud 0-4 i udekampen mod Skellefteå.
Så var kampen allerede tabt, og derfor var det en ringe trøst, at klubben fra Örnsköldsvik trods alt fik scoret i 1-5-nederlaget.
Rögle BK var langt tættere på at få point hjemme mod Luleå. Faktisk kunne landsholdsbacken Jesper B. Jensen have udlignet til 2-2 kort før tid, men han ramte overliggeren, og så scorede gæsterne lidt senere i tomt mål til slutstillingen 1-3.
Nicklas Jensen er ny mand i AIK Stockholm, hvor han er placeret i tredjekæden. Det lykkedes ikke for den tidligere Herning-spiller at få scoret i 1-2-nederlaget til Timrå.
Endelig måtte også Frölunda forlade banen, som taber efter 1-2-nederlag til Linköping, men det var landsholdsmålmand Patrick Galbraith uden skyld i.
Han sad nemlig på bænken hele kampen igennem, mens slovakken Julius Hudacek vogtede buret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned