Tennisspilleren Caroline Wozniacki tabte på sin 19 års fødselsdag finalen ved Swedish Open til spanske Maria Jose Martinez Sanchez i to sæt.
Noget overraskende vandt tennisspilleren Caroline Wozniacki ikke lørdagens finale ved WTA-turneringen Swedish Open i Båstad.
Topseedede Wozniacki, der fyldte 19 år på finaledagen, tabte med 5-7, 4-6 til spanieren Maria Jose Martinez Sanchez, der blot er nummer 54 i verden, hvor danskeren er nier. Men det uortodokse spil fra spanieren, hvor der blandt andet bliver lavet et hav af stopbolde, så ikke ud til at passe Wozniacki, som havde svært ved at finde ind i en rytme i opgøret.
I andet sæt var Wozniacki ellers foran med 4-1, inden Maria Jose Martinez Sanchez satte en flot slutspurt ind. Meget passende sluttede kampen, da Wozniacki skulle løbe en stopbold op, som hun sendte ud af banen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker