Skidt lodtrækning

Nykøbing F. En kasse-kamp mod Brøndby eller FC København stod øverst på Alliancens ønskeliste. Anden prioritet var en let modstander, som ?bjørnene? ikke skulle så langt for at møde.

Det gik stik modsat. Lolland-Falster Alliancen skal til Varde i Vestjylland i tredje runde af DBU?s landspokalturnering. Varde ligger nummer 11 i 2. division Vest.

- Det irriterer mig faktisk lidt, siger cheftræner Tom Nielsen og uddyber:

- Hvis vi ikke kunne få en kamp mod for eksempel Brøndby, så havde jeg håbet på Holbæk. Det kunne være blevet en dejlig aftenkamp, for der er et godt lysanlæg. Nu skal vi til Varde og spille 16:45. Det vil sige, vi skal tidligt hjemmefra.

Han ser dog lyst på mulighederne for at gå videre:

- Det er sådan en kamp, vi skal gå over at vinde, så vi kan få en kasse-kamp i næste runde, siger han.

Kampen mod Varde spilles onsdag 26. september klokken 16:45.




Lolland-Falster Alliancen skal møde Varde fra 2. division Vest i næste runde af pokalturneringen.

Offentliggjort Sidst opdateret