Skidt nyt for Arsenal: Podolski ude i tre uger
Selvom Arsenal tirsdag aften kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League med en samlet 5-0-sejr over tyrkiske Fenerbahce, så var der skidt nyt for englænderne.
Klubbens tyske angrebsprofil Lukas Podolski pådrog sig en skade i baglåret i returkampen, og det koster ham tre ugers pause.
- Podolski er helt sikkert ude i 21 dage, lyder det fra Arsenal-manager Arsène Wenger ifølge AFP.
Også midtbanegeneral Jack Wilshere (ankel) og Aaron Ramsey (lyske), som scorede begge mål i tirsdagens 2-0-sejr over tyrkerne, blev skadet undervejs.
- Det var det negative ved aftenen. Vi betalte en stor pris på skadesfronten, fordi vi mistede Podolski.
- Jeg ved ikke med Ramsey endnu. Jeg ved heller ikke, hvordan Wilshere har det, men han har tidligere haft ankelproblemer. Vi må se på det i morgen (onsdag, red.), siger Wenger.
Podolskis skade betyder, at han misser søndagens Premier League-kamp mod arvefjenden Tottenham.
Tyskeren har været rygtet væk fra Arsenal i løbet af sommeren, men scorede i weekenden to gange i 3-1-sejren over Fulham.
Spørgsmålet er, om Podolskis skade ændrer noget ved Nicklas Bendtners situation i klubben? Den danske angriber, som har kontraktudløb om et år, har end ikke været med på bænken for Arsenal i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie