Skiforbund straffer tysker for ulovlig inhalering
Stefan Luitz er blevet frataget sejren, som han ellers opnåede 2. december i storslalom. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Lisi Niesner/Reuters
Stefan Luitz er frataget World Cup-sejren i storslalom fra Beaver Creek, fordi han inhalerede oxygen.
Den tyske skiløber Stefan Luitz var en glad mand, da han i begyndelsen af december for første gang sejrede i den alpine World Cup. Men nu er han blevet frataget sejren.
Således har Det Internationale Skiforbund (FIS) valgt at diskvalificere ham og annullere hans sejr, fordi Luitz imellem de to gennemløb i storslalom 2. december inhalerede oxygen, hvilket billeder af tyskeren har dokumenteret.
I stedet er det østrigske ikon Marcel Hirscher blevet tildelt sejren.
Luitz bliver samtidig frataget sine 100 World Cup-point fra Beaver Creek i Colorado samt pengepræmien på 45.000 schweizerfranc svarende til 300.000 kroner. Men tyskeren slipper dog for karantæne.
Det er ikke ulovligt at bruge oxygen ifølge reglerne hos Det Internationale Antidoping Agentur (Wada). Men det har været bandlyst af FIS siden juni i 2016.
Det tyske forbund erkendte da også efter storslalomløbet 2. december, at man havde begået en fejl ved at lade Stefan Luitz benytte oxygen.
Luitz og det tyske forbund har muligheden for at appellere kendelsen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned