Skihop: Nordmand tager andet firebakkestik i Innsbruck
Nordmanden Daniel André Tande strøg til tops med et hop på 128,5 meter i Innsbruck. Foto: AP/Matthias Schrader
AP/Matthias Schrader
Under omskiftelige vindforhold sejrede nordmanden Daniel André Tande i tredje runde af firebakkekonkurencen.
Skihopperne i den tredje afdeling af den årlige firebakkekonkurrence havde svære vejrforhold, og det håndterede nordmanden Daniel André Tande bedst.
Ligesom ved konkurrencen i Garmisch-Partenkirchen endte Tande øverst på podiet, og han overtog samtidig føringen i den samlede stilling i firebakkekonkkurencen.
Den første konkurrence i Oberstdorf blev vundet af østrigeren Stefan Kraft, men han havde det svært under de vanskelige forhold i Innsbruck og måtte nøjes med en 18.-plads.
Arrangørerne i Innsbruck måtte aflyse den sidste hoprunde, da vejrforholdene var for vanskelige.
Daniel André Tande vandt med et hop på 128,5 meter, som var dagens næstlængste.
Det længste stod landsmanden Robert Johansson for med 133 meter, men han måtte nøjes med andenpladsen, da Tande scorede flest point på sit hop.
Russeren Evgeniy Klimov blev nummer tre.
I den samlede stilling er polakken Kamil Stoch nummer to tæt efter Tande inden den afsluttende konkurrence i Bischofshofen fredag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker