Skihopperen med flest World Cup-sejre stopper karrieren
Gregor Schlierenzauer vandt et hav af World Cup-konkurrencer tidligere i karrieren. Med 53 individuelle sejre har han rekorden hos herrerne. Foto: Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix
Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix
31-årige Gregor Schlierenzauer stopper karrieren som skihopper. Det blev til 53 World Cup-sejre.
Gregor Schlierenzauer, der i en årrække var en del af den absolutte verdenselite inden for skihop, indstiller sin karriere i en alder af 31 år.
Det skriver østrigeren på sin egen hjemmeside.
Han stopper med et imponerende cv.
Schlierenzauer har vundet 53 individuelle World Cup-konkurrencer, hvilket er mændenes rekord, og derudover har han vundet den samlede World Cup og firebakketurneringen to gange, mens han blandt andet også har føjet en OL- og seks VM-guldmedaljer til samlingen.
- Det har været en unik og følelsesladet rejse, og nu fortsætter rejsen i en ny retning, skriver han.
De mange sejre kom i første del af karrieren. Schlierenzauer, der ifølge dpa har kæmpet med skader, form og det mentale aspekt de seneste år, har ikke vundet en World Cup-konkurrence siden 2014.
Samme år tog han sin sidste af i alt fire OL-medaljer i Sotji.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet