Skikomet droppede lektierne og vandt VM-guld
Mikaela Shiffrin er et af de mest lovende alpine talenter, og ved ski-VM udfoldede den 17-årige amerikaner potentialet og vandt lørdag guld i slalom.
Skoleeleven havde udskudt lektierne i et par uger for at koncentrere sig om VM, og det udmøntede sig i en sejr over de stærke og ældre konkurrenter.
- Det har været 17 år undervejs. Alle siger, at det er gået så hurtigt, mens det føles som for evigt for mig, forklarer Shiffrin.
Teenageren kørte sig op fra en tredjeplads til sejr fra første til andet gennemløb i østrigske Schladming.
Østrigeren Michaela Kirchgasser tog sølvet - slået med 22 hundreddele af et sekund, mens svenske Frida Hansdotter, som førte efter første gennemløb, måtte nøjes med bronze.
- Jeg er ikke helt sikker på, om dette nogensinde kommer til at gå op for mig. Jeg kørte solidt i første omgang, men havde tunge ben og kom ikke op til mit bedste.
- Det gik bedre i den anden afdeling, men jeg var ganske nervøs, siger Schiffrin.
Schiffrin er blandt de yngste verdensmestre i alpint skiløb. Trioen Betsy Clifford (Canada), Marielle Goitschel (Frankrig) og James Couttet (Frankrig) var alle 16 år, da de sikrede sig VM-guld første gang.
Shiffrin havde sin store skidebut i et World Cup-løb som 15-årige i marts 2011. I december samme år nåede hun op på podiet i et World Cup-slalomløb i Lienz.
Et år senere - i december sidste år - vandt hun World Cup-løbet i svenske Åre - også i favoritdisciplinen slalom.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde