Skiskytten Fourcade vinder VM-guld for 12. gang
Franskmanden Martin Fourcade (på billedet) henviste Johannes Thingnes Bø til andenpladsen på 20-kilometerdistancen. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Martin Fourcade slog norske Johannes Thingnes Bø og tog sin 12. VM-guldmedalje i karrieren.
Skiskytten Martin Fourcade vandt onsdag VM-guld for 12. gang i karrieren.
31-årige Fourcade var hurtigst, da skiskytterne dystede over 20 kilometer i italienske Rasen-Antholz. Han henviste nordmanden Johannes Thingnes Bø til andenpladsen, mens østrigske Dominik Landertinger tog bronze.
Fourcade begik ellers en fejl, da han missede sit skud nummer 20 efter 19 træffere i træk, men han holdt hovedet koldt.
- Jeg var så skuffet over at misse det sidste skud. Det var en juniorfejl, og jeg var så sur på mig selv. Det åbnede døren for Johannes, men jeg havde heldet. Det har man også brug for, siger Fourcade til NRK.
Johannes Thingnes Bø missede selv to skud og blev slået med 57 sekunder.
- Jeg skulle gerne have vundet, men kunne ikke bevare roen. Sådan er det ved VM. Det er benhårdt, siger han til NRK.
Han er irriteret over at blive slået af den franske ærkerival.
- Jeg øjnede muligheden, da jeg så, at han missede det sidste skud. Jeg var fuldt fokuseret på at gå efter guld, men det holdt ikke helt, siger nordmanden.
Norge kan indtil videre se tilbage på et VM i skiskydning, der har kastet seks norske medaljer af sig. To af guld, to af sølv og to af bronze.
Fourcades Frankrig har vundet fire medaljer i alt.
VM i skiskydning slutter på søndag.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker