Skjelmose får revanche over amerikaner og vinder i Frankrig
Mattias Skjelmose Jensen tog lørdag sin anden sejr i år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Mattias Skjelmose Jensen tog sin anden sejr i år, da han lørdag vandt 2. etape af Tour des Alpes Maritimes.
For to uger siden vandt Neilson Powless for næsen af Mattias Skjelmose Jensen det franske etapeløb Etoile de Besseges.
Lørdag fik danskeren så en slags revanche over amerikaneren, da han vandt 2. etape af Tour des Alpes Maritimes foran netop Powless, der blev nummer to.
Etapen sluttede i Antibes på den franske riviera, og undervejs havde rytterne besteget en kategori 2-stigning og to kategori 3-stigninger.
Opløbsstrækningen var på flad vej, men på grund af stigninger undervejs var der ingen deciderede sprintere med forrest, da det hele skulle afgøres.
I stedet var det altså Mattias Skjelmose, der vandt. Det gjorde han overlegent med et par cykellængder ned til Neilson Powless.
Efter sejren hopper Skjelmose op på syvendepladsen i løbets samlede klassement. Trek-danskeren har 27 sekunder op til den førende franskmand, Kevin Vauquelin, der blev nummer tre lørdag.
Tour des Alpes Maritimes slutter søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker