Skjelmose henter topresultat i årets andet løb
Mattias Skjelmose blev nummer to i Faun Drome Classic. (Arkivfoto). Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Det endte med en andenplads til Mattias Skjelmose i søndagens Faun Drome Classic.
Mattias Skjelmose ser ud til at være i fin form fra sæsonstarten.
Den danske Lidl-Trek-cykelrytter snuppede lørdag en sjetteplads i sit første løb i år, og søndag kørte han ind på andenpladsen i endagsløbet Faun Drome Classic.
Søndag var kun den stærke UAE-spanier Juan Ayuso bedre på den benhårde og 189 kilometer lange rute i den sydlige del af Frankrig.
Mattias Skjelmose kunne ikke svare igen, da spanieren med 40 kilometer til mål satte et eksplosivt angreb ind.
Han var dog den klart bedste forfølger og indledte en solojagt på Juan Ayuso, som dog ikke var til at hente.
Juan Ayuso kørte over stregen i ensom majestæt, og 23 sekunder senere var det den danske klatrer, der nåede i mål.
- Jeg er glad for, at jeg var så tæt på Ayuso. Han var meget stærk, så for mig var det en bekræftelse af min form, at jeg viste det her, siger Mattias Skjelmose ifølge det hollandske cykelsportsmedie Wielerflits.
- Der er stadig et stykke tid til ardennerklassikerne, men at jeg kan starte på den her måde viser, at vi har gjort noget rigtigt i forberedelserne, siger danskeren, som fra 9. marts kører Paris-Nice.
En større gruppe med blandt andre Ben Tullett (Visma) og Marc Hirschi (Tudor) kom i mål knap et minut senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker