Skjern-boss vil vende alle sten efter chokexit i pokalen
Ole Nørgaard var sur under Champions League-udekampen mod Nantes i foråret. Efter Skjerns pokalexit var han heller ikke en glad mand. Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Ole Nørgaard vil finde ud af, hvorfor Skjerns spillere ikke ramte niveauet i pokalnederlaget til Skanderborg.
Skjern Håndbolds cheftræner, Ole Nørgaard, vil have fundet ud af, hvordan hans spillere kunne underpræstere i en sådan grad, at ottendedelsfinalen i pokalturneringen onsdag blev endestationen for de danske håndboldmestre.
I sæsonens første betydende kamp tabte det stjernespækkede Skjern-hold med 26-28 på udebane mod Skanderborg.
- Vi var ikke, hvor vi gerne ville være. Derfor må vi vende det kritiske blik indad. Vi må se på alle faktorer. Var det ferien og indsatsen i ferien, der ikke var god nok, var det optakten og indsatsen i optakten, der ikke var god nok?
- Alle ting er i spil. Facit er, at der manglede 10-15 procent både kollektivt og individuelt. Vi må ærligt erkende, at vi ikke har fået timet tingene ordentligt. Det skal nok komme, når vi i løbet af kort tid får mange kampe i benene, siger træneren til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Han pakker ikke nederlaget ind i bortforklaringer.
- Vi er forsvarende danske mestre, så vi kan godt droppe alle undskyldninger og tuderi. Vi må stille op til de klø, det her nederlag giver, og så må vi se på, hvad der skal gøres anderledes, siger træneren til avisen.
Anders Eggert, Thomas Mogensen og de øvrige Skjern-profiler har søndag muligheden for at revanchere nederlaget, når rivalen TTH Holstebro venter i Super Cuppen, der er mødet mellem sidste sæsons danmarksmester og pokalvinder.
Skjern spiller første ligakamp i den nye sæson 2. september på udebane mod GOG.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker