Skjern flytter håndboldbrag mod PSG til Boxen i Herning
Paris Saint-Germain-stjernen Mikkel Hansen skal en tur til Herning, når de femdobbelte franske mestre skal spille Champions League-kamp ude mod Skjern. Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
I håb om stor opbakning og økonomisk gevinst flyttes Skjern-kamp mod Paris-Saint Germain til Boxen i Herning.
Skjerns håndboldherrer har valgt at flytte Champions League-kampen i oktober på hjemmebane mod Paris Saint-Germain.
For femte gang i historien rykker Skjern 41 kilometer mod nordøst til Boxen i Herning, når Mikkel Hansen, Nikola Karabatic og de øvrige verdensstjerner kommer til Danmark.
Skjern-backen Kasper Søndergaard ser frem til at spille opgøret i Champions Leagues gruppespil et godt stykke væk fra den normale hjemmebane.
- Det bliver stort, og jeg håber, at vi kan samle 8-10.000 tilskuere, hvor størstedelen holder med os.
- Jyske Bank Boxen har tidligere vist sig at være en glimrende hjemmebane for os, og det satser vi på gentager sig til oktober, siger Kasper Søndergaard til klubbens hjemmeside.
Tidligere har Skjern Håndbold mødt AG København, KIF Kolding, TTH Holstebro og Aalborg Håndbold i Boxen i Herning.
Skjern-direktør Carsten Thygesen er tilfreds med beslutningen, der meget gerne skulle betyde flere penge i klubkassen.
- Vi har haft mange store oplevelser i forbindelse med flytningen af kampe til Herning, og jeg tror, vi kan forvente os endnu en fantastisk kamp i oktober, lyder det fra Carsten Thygesen.
Skjerns hjemmekamp mod PSG spilles 14. oktober.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker