Skjern Håndbold forlænger med målfarlig playmaker
Lasse Mikkelsen har scoret over 100 mål i sæsonen for håndboldklubben, der har givet ham en forlængelse.
Lasse Mikkelsen er også i de kommende to sæsoner at finde i Skjern Håndbold.
Den 26-årige playmaker har forlænget sin kontrakt med klubben, hvor han snart har spillet i fire sæsoner.
- Skjern Håndbold matcher mine egne ambitioner om at være med i toppen. Vi kæmper med om medaljerne hver sæson, og vi er igen i år med helt fremme i tre turneringer, siger Lasse Mikkelsen til Skjerns hjemmeside.
Den skudstærke playmaker på 1,97 meter har alene i denne sæson scoret over 100 mål for den vestjyske klub.
- Lasse er en vigtig brik på holdet, og han lægger fortsat lag på sit spil. Han har især gjort store fremskridt i forsvaret, hvilket gavner holdet i kontraspillet. Spillet op ad banen er en af Lasses største forcer, siger Skjern-træner Ole Nørgaard.
Lasse Mikkelsen scorede to mål, da Skjern onsdag aften vandt 29-19 hjemme over HC Midtjylland i Boxer Herreligaen.
Skjern ligger nummer fire i ligaen med 28 point for 23 kampe. Klubben mangler at spille tre kampe i grundspillet.
Derudover er klubben også med i EHF Cuppen og den danske pokalturnering.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned