Skjern Håndbold sikrer sig kræftramt dansker
Skjern Håndbold får i den kommende sæson glæde af den skudstærke bagspiller Daniel Svensson, som den vestjyske klub henter i bundesligaklubben TuS N-Lübbecke.
31-årige Daniel Svensson, der har otte landskampe på cv'et, har underskrevet en et-årig kontrakt, der træder i kraft den 1. juli.
- Daniel er en komplet håndboldspiller, der med sit drive og fighterhjerte bliver et stort aktiv og et farligt våben for os, siger bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen i en pressemeddelelse.
Og Daniel Svensson, der også er en habil forsvarsspiller, glæder sig til at tørne ud for de tidligere danske mestre.
- Jeg synes, at Skjern spiller hurtigt, positivt og spændende håndbold, der er sjovt at se på. Det glæder jeg mig til at blive en del af og videreudvikle, siger Daniel Svensson.
I øjeblikket kæmper den bomstærke bagspiller dog med meget mere alvorlige ting. I marts offentliggjorde Daniel Svensson, at han havde fået konstateret kræft. Han er lige nu under kemobehandling i Tyskland.
Hans agent, Mads Winther, fortæller dog til TV2, at behandlingen går godt, og at Svensson regner med at være klar til at spille håndbold igen i den kommende sæson.
Daniel Svensson har en fortid i Ajax Farum, FCK Håndbold, AaB Håndbold og spanske Toledo BM.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned