Skjern jagter revanche efter derby-nederlag hjemme
Onsdag fik Skjern klø af lokalrivalerne fra Holstebro, og nederlaget skal vaskes væk med det samme i ligaen.
Skjern Håndbold vil tilbage på vanligt niveau, når det lørdag gælder mødet med Skanderborg Håndbold på udebane i Boxer Herreligaen.
Vestjyderne led et stort nederlag onsdag, da Team Tvis Holstebro i Skjern Bank Arena vandt lokalopgøret mod ærkerivalerne med hele 31-23.
Nederlaget gjorde ondt i hele Skjern-lejren, som har brugt de efterfølgende træningspas på at fokusere på defensiven.
- Først og fremmest har vi lukket for mange mål ind i de foregående to kampe. Defensiven har ikke været godkendt, så vi skal tilbage på vores vanlige niveau, og styre kampen på vores præmisser, siger Skjerns målmand Søren Pedersen til Skjerns hjemmeside.
Opgøret ude mod Skanderborg bliver det første af fire kampe inden julepausen for Skjern, som har 20 point for 14 kampe på tredjepladsen i ligaen, der toppes af Team Tvis Holstebro.
For tre måneder vandt vestjyderne ganske overbevisende over Skanderborg med 30-22, men Søren Pedersen spår en tættere kamp lørdag.
- Morten Brørup Hallen er aldrig et sjovt sted at spille. De har været solide på hjemmebane i år, hvor Kristoffer Laursen (Skanderborg-målmand, red.) flere gange har lukket buret ned.
- Men vi kender ham og deres svagheder, og forhåbentlig kan vi profitere på det, siger Skjern-keeperen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde