Skjern napper første billet til pokalfinale
Skjern var senest med i Final 4-stævnet for to år siden. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Skjern er klar til finalen i herrernes pokalturnering i håndbold efter en semifinalesejr over Ribe-Esbjerg.
Skjern skal søndag kæmpe om at vinde herrernes pokalturnering i håndbold.
Det står klart, efter at holdet lørdag eftermiddag vandt sin semifinale over Ribe-Esbjerg med 32-26 ved Final 4-stævnet i Jyske Bank Boxen.
Skjern førte 14-11 ved pausen og var i anden halvleg aldrig i nærheden af at smide føringen.
I finalen venter enten Bjerringbro-Silkeborg eller GOG. Det bliver afgjort senere lørdag, når de to hold mødes i den anden semifinale.
Skjern jagter sin første pokaltitel siden 2017. Holdet var senest med i turneringens Final 4-stævne for to år siden. Her endte man med bronze.
Men det bliver altså en finere karat i år.
Efter en jævnbyrdig start tog Skjern føringen ved 8-7 og mistede den ikke igen. Ribe-Esbjerg var i anden halvleg aldrig tættere på end minus seks mål, og spændingen forduftede derfor hurtigt.
Ribe-Esbjerg havde især svært ved at holde styr på Skjerns Alfred Jönsson, der med otte mål sluttede som kampens topscorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker