Skjern stopper spøjs stime med sæsonens første sejr
Anders Eggert blev topscorer, da Skjern slog Mors-Thy på hjemmebane. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Fløjveteranen Anders Eggert scorede ni gange, da Skjern på hjemmebane tog stikket hjem mod Mors-Thy.
I tredje forsøg kom Skjern på tavlen med en sejr i den nye sæson af herrernes håndboldliga.
Efter bemærkelsesværdigt at have spillet uafgjort i de første to runder vandt Skjern på hjemmebane med 30-26 over Mors-Thy efter pausestillingen 14-13.
Dermed er Skjern på fire point for tre kampe, mens Mors-Thy har to point for lige så mange kampe.
Skjern førte stort set fra start til slut, men det undertippede udehold var ikke sådan at hægte af.
Gang på gang skabte Skjern føringer på tre mål, men Mors-Thy reagerede ofte ved at score de næste mål.
Således også med lidt mere end ti minutter tilbage, da Marcus Dahlin reducerede til 20-21.
Men nærmere kom Mors-Thy aldrig. Det var som om, at udeholdet knækkede endeligt, da Anders Eggert nok en gang udnyttede et straffekast til stillingen 26-22 med godt fem minutter tilbage.
Derfra blev sejren kørt sikkert i hus.
Det var i det hele taget Eggerts mange mål på straffekast, der banede vejen for sejren.
Syv gange på otte forsøg scorede fløjen fra de syv meter. Eggert blev med sine i alt ni mål også kampens topscorer.
Hos taberne blev den flittigt skydende Marcus Dahlin topscorer. Han nettede otte gange på sine 16 skud.
I den anden kamp onsdag aften vandt Sønderjyske med 31-27 ude over TTH Holstebro efter 16-14-føring ved pausen.
Dermed har sønderjyderne fire point for to kampe og topper rækken. TTH Holstebro har et point for to kampe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde