Skjern tager første stik mod Bjerringbro-Silkeborg
Skjern Håndbold vandt den første DM-semifinale i håndbold mod Bjerringbro-Silkeborg med seks mål.
Skjern Håndbold tog et solidt skridt i retning af DM-finalen i Boxer Herreligaen, da holdet på hjemmebane vandt det første af to semifinaleopgør mod Bjerringbro-Silkeborg med 31-25.
Det blev en helt lige affære i det første kvarter, hvor ingen af holdene formåede at lave et forspring på mere end en enkelt scoring.
Den første føring på to mål kom efter godt 18 minutter, da Sebastian Skube gjorde det til 10-8 for Bjerringbro-Silkeborg, men herefter gik udeholdet helt i stå.
Gæsterne tabte de sidste 12 minutter af halvlegen med 1-6, og så kunne Skjern gå til pausen med en føring på 14-11.
Efter pausen fik Bjerringbro-Silkeborg igen gang i angrebsspillet, hvor bagkæden bød ind med flere scoringer, men de forblev hele tiden et skridt efter Skjern på måltavlen.
Det lykkedes også hjemmeholdet at udbygge føringen igen, og med et kvarter tilbage bragte Skjern sig i front med 21-17.
Bjerringbro-Silkeborg havde svært ved at tæmme Skjerns angreb mod slutningen, og derfor endte hjemmeholdets sejr på 31-25.
Lasse Mikkelsen blev topscorer for Skjern med syv mål, mens Nikolaj Øris Nielsen stod for otte scoringer for udeholdet.
Der spilles returkamp 24. maj. Den anden semifinale står mellem KIF Kolding København og Aalborg Håndbold.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet