Motherwell vil anmelde OB til det europæiske fodboldforbund, Uefa, da fynske tilskuere kastede lightere og mønter efter skotternes målmand, Darren Randolph, i torsdagens kvalifikationskamp til Europa League.
Det oplyser Motherwell til fyens.dk.
- Vi kan bekræfte, at der blev afleveret to lightere til fjerdedommeren, efter at de var blevet kastet mod Darren, siger en talsmand fra Motherwell til fyens.dk.
- Darren sagde også, at der blev kastet mønter. Vi sender klagerne til de instanser i Uefa, der har ansvaret for sikkerheden på stadion, tilføjer talsmanden.
OB vandt kampen i Odense med 2-1 og gæster torsdag i næste uge Skotland, hvor holdet skal forsøge at forsvare den spinkle føring.
Den samlede vinder er sikret en plads i Europa Leagues gruppespil.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker