Skotsk politi overvejer stadig tiltale mod FCK-angriber
Michael Santos (til højre) ved endnu ikke, om han får en sag på halsen i Skotland for sit skub til en politimand under kampen mod Celtic i torsdags. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden i Skotland har ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale mod Michael Santos.
Både angriberen Michael Santos og en vagt fra FC København blev sigtet af skotsk politi efter danskernes 3-1-sejr ude over Celtic i Europa League for overfald på en politimand.
Tirsdag går både Santos og vagten rundt i Danmark og ved stadig ikke, om der ender med at blive rejst tiltale mod dem.
Sagen efterforskes af den skotske rigsadvokat, Crown Office & Procurator Fiscal Service, hvis kommunikationsmedarbejder Andrew Coyle tirsdag siger til Ekstra Bladet:
- Begge sager (Santos og vagten, red.) er fortsat under overvejelse.
Såvel Santos som vagten blev efter kampen udspurgt af skotsk politi til hændelsen.
Den indtraf, da Pep Biel kort før tid bragte FCK på 2-1 og dermed i retning af avancement. Det ville han fejre med de medrejsende FCK-fans, men flere kontrollører ville holde spilleren tilbage fra at løbe helt ud til reklamebanderne.
Michael Santos kom til bagfra, og med et solidt skub i ryggen sendte han en af kontrollørerne, en skotsk betjent, i græsset.
I tumulten var en af FCK's egne vagter også involveret, og begge blev efterfølgende sigtet for overfald.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde