Skotte genvinder verdensmesterskab i dart efter drama
Gary Anderson vandt 7-5 i sæt over Adrian Lewis og er verdensmester i dart for anden gang i træk.
Der var VM-finale i dart søndag aften, og det blev en seværdig og underholdende affære, hvor skotten Gary Anderson endte som verdensmester for andet år i træk.
Der blev råbt "180" af speakeren i Alexandra Palace i London masser af gange i finalen, og det er der generelt blevet mere end nogensinde før ved et VM.
Der bliver råbt "180", når en spiller sætter pilen i trippel 20 tre gange i træk, og det gjorde Gary Anderson flere gange i finalen, når der var mest behov for det.
I finalen mod englænderen Adrian Lewis vandt Gary Anderson med 7-5 i sæt, men kom dog lidt svingende fra start efter nogle dumme fejl.
Gary Anderson lavede blandt andet en fæl bommert, da han regnede forkert i fjerde sæt og satte en pil i det forkerte tal på skiven.
Bommerten udnyttede Adrian Lewis straks til at komme foran 3-2 i sæt, og da det gælder om at vinde syv sæt først, så var Gary Anderson pludselig under massivt pres.
Skotten fik dog udlignet til 3-3 i kampen, da Adrian Lewis missede nogle oplagte muligheder for at bringe sig afgørende foran.
I stedet red Gary Anderson videre på bølgen, og nerverne begyndte tydeligvis at genere Adrian Lewis, som også var uheldig med mange pile, der sprang ud af skiven og ned på gulvet.
I ottende sæt koksede det igen for Gary Anderson med matematikken, og han skød for mange point, da han skulle bruge 86.
Det gav Adrian Lewis en chance, men englænderen magtede ikke at lukrere på de mange fejl fra modstanderen.
Gary Anderson, der er nærsynet og havde problemer med synet og de mange tal og kombinationer, samlede sig sammen foran det måbende publikum og bragte sig foran med 5-3 i sæt.
En frustreret og svedende Adrian Lewis fik lidt senere reduceret til 4-5 i sæt, men Gary Anderson svarede straks igen og kom foran 6-4.
Adrian Lewis reducerede endnu en gang, så han kun var bagud 5-6 i sæt, og det blev uhyre spændende i det efterfølgende sæt.
Her var Gary Anderson skarp og afgjorde finalen med endnu en sætsejr efter en pil i dobbelt 12, der betød et genvundet verdensmesterskab.
Gary Anderson er den kun femte dartspiller nogensinde til at genvinde en VM-titel.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker