Der var Bojana Popovic til forskel i Montenegros 30-29-sejr over Danmark i EM-mellemrunden. Det mener Rikke Skov, der roser sin tidligere holdkammerat for ene kvinde at have pillet det danske forsvar fra hinanden.
- Vi dækkede ikke godt nok op. Vi ramte ikke Bojana på noget tidspunkt. Hun gjorde, som det passede hende. Der var vi overmatchet af verdens bedste håndboldspiller, og det tabte vi på, siger Skov.
Hun er umiddelbart meget afklaret med, at Danmark er løbet ind i sit første EM-nederlag og mener ikke, at det bør ødelægge selvtilliden inden semifinalen mod Norge.
- Inden mellemrunden havde jeg en fornemmelse af, at vi kunne vinde over alle tre hold, men jeg vidste også, at vi kunne tabe. Nu har vi tabt, det må vi erkende, og så må vi videre, siger Skov, som dog ikke kan løbe fra, at nederlaget nager hende.
- Det er altid træls at tabe, uanset om det er ludo eller backgammon eller håndbold. Derfor vil jeg have lov til at være sur en halv nats tid, og så skal vi videre. Vi skal smide kampen i skraldespanden og holde fast i, at vi kan spille meget bedre, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker