Skov og Bruun Larsen skal have ny cheftræner i Hoffenheim
Alfred Schreuder kom til Hoffenheim fra en stilling som assistenttræner i Ajax. Han er nu færdig som cheftræner efter mindre end et år (Arkivfoto).
Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Hoffenheim-cheftræner Alfred Schreuder stopper med øjeblikkelig virkning på grund af uenigheder om retningen.
Den tyske fodboldklub Hoffenheim har med øjeblikkelig virkning endt samarbejdet med cheftræner Alfred Schreuder.
Det oplyser bundesligaklubben på sin hjemmeside.
Dermed skal de to Hoffenheim-danskere, 24-årige Robert Skov og 21-årige Jacob Bruun Larsen, have ny cheftræner.
Schreuder havde egentlig kontrakt frem til sommeren 2022. Han overtog fra Julian Nagelsmann, der i dag står i spidsen for RB Leipzig.
- Alfred stabiliserede holdet efter ændringen sidste sommer, og han etablerede holdet i den øverste halvdel af ligaen i en sæson, der vil blive indskrevet i historien som en af de mest utrolige sæsoner i Bundesligaens historie, siger Hoffenheims administrerende direktør, Peter Görlich.
Hoffenheim ligger i øjeblikket på syvendepladsen i Bundesligaen.
Schreuder og klubbens ledelse har dog været uenige om klubbens retning for fremtiden. Det siger Hoffenheims fodbolddirektør, Alexander Rosen.
- Vi havde forskellige meninger om vigtige spørgsmål, så det gav ikke mening at samarbejde længere, siger Alexander Rosen.
47-årige, hollandske Alfred Schreuder kom til Hoffenheim i juli 2019 fra en rolle som assistenttræner i hollandske Ajax.
- Jeg vidste fra begyndelsen, at opgaven i Hoffenheim ville blive en stor udfordring. Arbejdet gjorde mig glad, og jeg takker klubben for at have givet mig chancen for at arbejde i Bundesligaen.
- Desværre kunne vi ikke blive enige om en fælles vej for fremtiden. Jeg er ked af den udvikling, men det er ikke unormalt i et professionelt miljø at have forskellige meninger, siger Alfred Schreuder.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde