Skrappe styrkeprøver venter
Nyråd/Frem møder topholdene i 1. division.
Med to sejre i tre kampe og en solid fjerdeplads har det ny holdfællesskab Nyråd/Frem Sakskøbing fået et stærkt udlæg i 1. division i bordtennis.
I weekenden skal Frem-spillerne Thomas Jensen og Svenne Kamper Johansen sammen med Morten Villadsen og Hans Hulbæk Pedersen fra Nyråd følge op på den flotte turneringsstart.
- Meeen. Det bliver svært at få point, for vi møder 1. divisions to bedste hold, mener Thomas Jensen.
Lørdag formiddag spiller Nyråd/Frem på udebane mod Hillerød, der topper 1. division med syv point i fire kampe.
Søndag formiddag spiller det sydsjællandske og lollandske kombinationshold i Vinterbølle-Hallen ved Vordingborg mod Virum, der i stærkeste opstilling ventes at gå ubesejret gennem 1. division. Indtil videre har Virum gjort kort proces i tre kampe.
- Jeg vil gerne sælge de to kampe for et point, siger Thomas Jensen, som med otte sejre i ni singlekampe har en stor andel i, at Nyråd/Frem foreløbig har skrabet fire point sammen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde