Skred fra turnering: Rory McIlroy fortryder
Foto: Stuart Franklin /Scanpix
Stuart Franklin /Scanpix
Den nordirske golfstjerne Rory McIlroy fortryder, at han sidste uge på bizar vis forlod PGA-turneringen Honda Classic midtvejs i anden runde på et tidspunkt, hvor det så ud til, at han ville misse cuttet.
Verdens nummer et havde lige sendt en bold i vandet, hvorefter han sagde farvel og tak.
- Det var en reaktiv beslutning. Det, jeg skulle have gjort, var at tage et drop, chippe bolden ind på banen og forsøge at afslutte hullet i fem slag.
- Derefter skulle jeg have spillet mit bedste på de sidste nu huller, selvom det var endt med 85 slag, siger McIlroy til Sports Illustrated.
- Det, som jeg gjorde, var ikke godt for turneringen, det var ikke godt for børnene og fansene, som var ude for at se mig spille. Det var ikke det rigtige at gøre, siger McIlroy.
Inden han smuttede fra banen, sagde McIlroy til journalister, at han var "et dårligt sted mentalt". Senere meldte McIlroy ud, at han havde store tandproblemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker