Skudepisode uden for stadion stopper baseballkamp i Washington
Folk forlader Nationals Park i Washington D.C. efter en skudepisode uden for stadion. Foto: Ben Sheppard/Ritzau Scanpix
Ben Sheppard/Ritzau Scanpix
To baseballhold er blevet bedt om at indstille kamp i Washington D.C. på grund af skud uden for stadion.
En baseballkamp i Washington D.C. mellem Washington Nationals og San Diego Padres er lørdag lokal tid blevet indstillet, efter meldinger om at fire personer er blevet ramt af skud i nærheden af stadion.
Det oplyser politiet i Washington D.C. på Twitter.
Den nærmere tilstand på de sårede oplyses ikke.
Politiet registrerede først, at to var blevet skudt uden for stadion, og efterfølgende har yderligere to personer med forbindelse til episoden opsøgt et hospital med skudskader.
Politiet i Washington D.C. skriver, at der ikke "lader til at være nogen trussel for nu", og at der er en efterforskning i gang.
Holdet Washington Nationals bekræfter meldinger om en skudepisode på Twitter.
- Et skyderi er blevet anmeldt uden for Third Base-porten ved Nationals Park, skriver Washington Nationals på Twitter og opfordrer fans til at forlade stadion via nogle bestemte udgange.
- Vi arbejder sammen med politiet for at komme med mere information, så snart det bliver tilgængeligt.
Episoden medførte en del usikkerhed blandt spillere og tilskuere på stadion.
Nyhedsbureauet AP beskriver, at nogle fans hurtigt begyndte at forlade stadion.
Ubekræftede videoer på sociale medier viser folk, der løber hurtigt ud fra stadion.
De to hold på banen, Washington Nationals og San Diego Padres, blev af en speaker bedt om at stoppe kampen på grund af en "hændelse".
På Twitter skriver Washington Nationals, at kampen vil blive genoptaget søndag klokken 13.05 lokal tid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned