Der var ingen af de to hold, der rigtigt kunne bruge ét point til noget, og derfor var der skuffelse i begge lejre efter Champions League-kampen mellem KIF Kolding og Barcelona, der sluttede 25-25.
Bo Spellerberg kunne ellers se tilbage på en flot kamp, hvor Koldings spil hang rigtigt godt sammen i begge ender. Det kunne han bare ikke bruge til så meget bagefter.
- Det er ekstremt skuffende lige nu. Hvis ikke de havde scoret i sidste sekund, var vi endt som nummer tre i puljen. Det er en ærgerlig afslutning på en kamp, som vi lå til at vinde med to minutter igen, sagde landsholdsspilleren, der også prøvede at forklare, hvordan Kolding efter tamme indsatser mod Kiel i sidste weekend og mod Team Tvis Holstebro i onsdags i den grad fik løftet sit spil.
- Vi har større tryghed på hjemmebane, og så havde vi en ekstra forsvarsspiller med denne gang, som gav os et kollektivt løft, så vi også fik hul på bylden i angrebet, siger Spellerberg.
Landsholdskollegaen Mikkel Hansen havde det - ligesom de øvrige Barcelonaspillere - svært i angrebet, og det var en af årsagerne til, at undertippede Kolding fulgte så godt med.
- Vi brænder lidt for meget gennem hele kampen, og når vi spiller så langsomt, som vi gjorde, så kan man ikke forvente at vinde sådan en kamp. Det er jeg rigtigt skuffet over. Det er ekstremt dårligt, at vi ikke fik to point ud af det med det bedre hold, som jeg synes, at vi har, sagde Hansen, der ikke var alt for tilfreds med kampens dommere.
- Deres indsats var lige så pinlig som vores, men det kan vi jo ikke bruge til så meget, sagde Mikkel Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet