Det havde de alligevel ikke regnet med i Sporting Lissabon. At upåagtede Brøndby skulle rejse til Portugal og vinde 2-0 i det første opgør om en plads i Europa League-gruppespillet.
Den tidligere landsholdsstjerne Maniche gav i hvert fald udtryk for stor overraskelse efter nederlaget torsdag aften.
- Det er svært at forklare dette resultat, det var ikke lige det, vi havde regnet med. Vi kom flot igen, men fik ikke scoret. Men vi kan klare det, for de er et hold, vi kan slå, sagde Maniche til tv-stationen Sport TV ifølge avisen A Bola.
Heller ikke anfører Daniel Carrico forstod, hvordan Sporting-spillerne kunne brænde så mange chancer, mens Brøndby omvendt var enormt effektive foran mål.
Han roste dog Brøndby-spillerne for deres indsats.
- De havde en god målmand, og så spillede de klogt. De trak tempoet ud af kampen, og vi formåede ikke at holde dampen oppe. Resultatet er skuffende for os, men Brøndby kan være stolte, sagde Carrico til Ekstra Bladet.
Sporting Lissabons landsholdsspiller Liedson udgik kort før tid med en skade. Det er endnu uvist, hvor alvorlig den er, men man meldes under alle omstændigheder tvivlsom til søndagens opgør mod Maritimo.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker