Skuffelse i Viborg efter målmandsskifte til FCN
Efter halvandet år i Viborg kom det torsdag frem, at målmanden Martin Hansen skifter til vicemestrene fra FC Nordsjælland på en fri transfer.
Det ærgrer træner Ove Christensen sig over, eftersom keeperen har spillet en vigtig rolle i Viborgs oprykning til Superligaen i år.
- Vi må sige, at han især i det sidste halve år har været en sikker sidste skanse for os. Han har været en markant spiller i vores trup.
- Han har ikke været bange for at tage ansvar, og han har også udadtil været en fin person for VFF, hvilket også har gjort ham til en meget populær mand blandt vores fans.
- Personligt er jeg ærgerlig over, at han ikke fortsætter hos os, men på den anden side ønsker jeg ham held og lykke i sit nye job. Jeg glæder mig til at følge hans udvikling, siger Ove Christensen til Viborgs hjemmeside.
Martin Hansen har fået en kontrakt frem til udgangen af 2016 med FC Nordsjælland, hvor landsholdsspilleren Jesper Hansen har været førstevalg de seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker