Skuffende nederlag

Lolland-Falster Alliancen led søndag eftermiddag et dyrt nederlag i 1. division.
"Bjørnene" tabte 1-3 ude mod bundrivalerne fra FC Roskilde, som nu må siges at være i sikkerhed.

Roskilde havde let ved at skabe målchancer over for en LFA-defensiv, der stod mere åben end på det seneste.

Roskilde kom på 1-0 efter bare otte minutter. Kaan Metin lavede tunnel på Joachim Bjerg og afleverede til Jeppe Kjær, der i feltet lagde hårdt og godt på tværs til Toke Morsing.
Det blev 2-0 efter 35 minutter, da Kaan Metin fik bolden i feltet - på kanten af offside - og nettede.

Karsten Jensen reducerede fire minutter senere. Han headede Kenneth Jørgensens indlæg i mål. Anden halvleg bød på liv i begge ender, der var chancer til klart flere mål. 

Kampens sidste mål faldt fem minutter før tid. Toke Morsing snød Mads Jensen og lagde på tværs til Jeppe Kjær.

Læs mere i Folketidende mandag.




FC Roskilde var skarpest og vandt fortjent 3-1 over Lolland-Falster Alliancen.

Offentliggjort Sidst opdateret