Det var lige før, at dansk golf fik to turneringssejre i træk, efter Thomas Bjørn vandt i sidste uge. Men Anders Hansen måtte søndag tage til takke med andenpladsen i European Tour-turneringen Dubai Desert Classic.
Selv om det var en yderst fornem præstation, kan Anders Hansen ikke lade være med at være en smule ærgerlig over, at han ikke nåede helt til tops, når det nu var så tæt på, at han overlistede vinderen Alvaro Quiros.
- Jeg er selvfølgelig lidt skuffet. Jeg gav mig selv en chance. Synes at jeg spillede fint, men Alvaro spillede forrygende. Det var en flot score, han satte sammen under de svære betingelser derude, siger Anders Hansen til teetime.dk.
En ganske kraftigt vind prægede søndagens finalerunde i Dubai, hvor blandt andre verdens nummer et, to og tre - Lee Westwood, Martin Kaymer og Tiger Woods - også deltog.
- At blive nummer to er aldrig dårligt, er det? Hvis man er skuffet over at slutte på andenpladsen, så skulle man ikke være her. Der er så mange gode spillere her, så det er bare sådan, det er, understreger Anders Hansen.
Danskeren kan med andenpladsen i Dubai også glæde sig over et avancement på verdensranglisten, der sikrer ham adgang til VM i hulspil i Arizona senere på måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker